Advarsel fra politiet: Gør ikke dette på Facebook

Advarsel fra politiet: Gør ikke dette på Facebook

Manchet: 
Har du for nylig modtaget en venneanmodning fra en afklædt, udenlandsk kvinde, bør du ikke godkende, lyder det fra it-ekspert og politiet.
image title: 
Foto: gilc/123rf.com
De fleste har nok oplevet, at der er dukket en venneanmodning op på Facebook fra en kvinde, der ikke havde særlig meget tøj på og som har haft et udenlandskklingende navn. Ofte kommenterer de også på dine opslag på sociale medier som Twitter eller Facebook, gerne med links til datingsider. Men det er altså disse links, som du skal lade være med at klikke på, advarer både it-eksperter og politiet.

Når man klikker på datingsiden vil man nemlig blive spurgt, om man er villig til at betale penge for at skrive sammen med forskellige kvinder.

Ifølge BT kunne et eksempel være ’Aria Dickinson’, som har kommenteret: ’Come in (kom ind, red.)’.

Trykker man på det link, hun linker til, vil man blive ført videre til hjemmesiden datewith-me1.com. Her står der 'Dette er ikke en dating-side' efterfulgt af, 'at man kommer til at se nøgenfotos, så man skal være diskret.'

Hvis du fortsætter med at trykke videre, vil du blive stillet en række spørgsmål som vedrører seksuelle præferencer, og du vil til sidst ende på siden www.hemmeligflirt.com.

Atter engang vil du blive stillet forskellige spørgsmål, indtil du til sidst kan købe beskeder til nogle af de mange falske profiler, som er på hjemmesiden.

Prisen er otte kroner per besked, hvis du køber den store pakke, hvor du i alt køber 300 beskeder.

LÆS OGSÅ: Sådan vælger du den rette internetforbindelse

Ifølge BT leder de to adresser datewith-me1.com og www.hemmeligflirt.com, hen til en person ved navn Miloslawa i byen Manuas i Brasilien, hvis man sporer dem. Derimod leder hemmeligflirt.com hen til en dansk afdeling af det amerikanske firma Ascio Technologies, der har hovedsæde i London på 25 Canada Square Canary Wharf.

BT har snakket med Peter Kruse, som er sikkerhedsekspert i det danske it-sikkerhedsfirma CSIS. Ifølge ham er de såkaldte Pornbots et fænomen, som er eksploderet i Danmark - både på Twitter og Facebook. Han er sikker på, at det er danskere, der står bag svindlen.

”Man bliver nødt til at have nogle, der taler det sprog, som brugerne bruger. Derfor regner vi med, at der er danskere involveret,” udtaler han til BT.  

”Man bruger billeder af kvinder, der lige præcis ikke viser nok til at blive blokeret af Facebooks algoritme,” forklarer han og meddeler også, at der ikke rigtigt er noget, man kan gøre for at stoppe det.

De seneste uger er der flere danskere, der har udtrykt utilfredshed med de såkaldte pornbots, og Nordsjællands Politi har været ude at advarer mod de letpåklædte kvinder.
 
Indtil videre er det klogeste, du kan gøre, at ignorere de falske profiler.  

Er du nogensinde blevet narret af en falsk profil på Facebook?

BT
 
Nøgleord: 
Opret ny debat